Russerkirkegården
8. maj 1945 – 16. april 1946. Da det øvrige Danmark d. 4. og 5. maj 1945 fejrede befrielsen, blev Rønne og Nexø bombet af russiske fly.
I to dage, d. 7. og 8. maj regnede bomber ned over de to byer og ødelagde mange af de gamle huse i centrum.
De første russere gik i land i Rønne havn den 8.-9. maj 1945.
Nogle af soldaterne blev sendt med toget til Sandvig, hvor de blev modtaget af den lokale modstandsbevægelse og af nysgerrige lokale beboere.
Det var frontsoldater, der hurtigt var blevet overført fra den tyske front.
De marcherede derefter videre til Allinge, hvor de ligeledes blev modtaget af modstandsbevægelsens folk foran Slagtergården, den nuværende SuperBrugs.
Der var mange tusinde russiske soldater på Bornholm i næsten et år.
En stor del af dem var indkvarteret på Nordbornholm, hvor de boede på hoteller, vandrehjem, pensionater eller i telte i naturen.

I skovene ved Hammersholm er der ligefrem et græsområde, der hedder Russersletten, og på skrænterne ned mod Hammersøen og på Hammerknuden kan du stadig finde skyttegrave efter dem.
De havde indrettet stalde til hestene bl.a. i voldgravene ved Hammershus, og hestene blev skoet ved vandrehjemmet Sjøljan.
Russerne forlod øen d. 16. april 1946. De 30 af dem, der ikke overlevede, blev begravet i Allinge, hvor de indrettede en særlig kirkegård i den vestlige ende. Den kaldes Russerkirkegården.
I øvrigt ligger der 55 tyske flygtninge og soldater begravet i kirkegårdens østlige ende.


2. verdenskrig på Bornholm. Bornholm blev besat den 10. april 1940.
Bornholms betydning for tyskerne var meget forskellig. I den første periode ville de bruge Bornholm som ”prop” for den sovjetiske flåde, og anlagde derfor store kanonstillinger på Dueodde.
Efter invasionen i Rusland, blev dette arbejde unødvendigt.
I den efterfølgende periode blev Bornholm brugt som uddannelsesø (Hitlerjugend) samt til prøver vedrørende den tyske flåde.


4 russiske officerer og Axel Gornitzka, foto Kjøller

Under udviklingen af V1 og V2 bomberne (i Peenemünde) fungerede Bornholm som en observationsø, idet alle forsøgene blev fulgt nøje. Der faldt et eksemplar af V1 bomben ned på Bornholm, og da to politibetjente tegnede og affotograferede denne, fik det stor betydning for beslutningerne i England.
Da bombardementerne af Tyskland tog til, fik Bornholm betydning som varselsø, idet de byggede radarstationer på øen, der kunne videregive oplysningerne til Berlin.
Til sidst var Bornholm et mål for de mange flygtninge fra det østlige Tyskland og fra områderne i Litauen.
Freden kom den 4. maj ligesom i det øvrige land – troede vi!!!

Her ses de nyankomne tyskere på klipperne ved Salomons Kapel, Hammeren. Den 7. maj blev Nexø og Rønne imidlertid bombet af sovjetiske fly. Flere blev dræbt, og da vi blev varskoet om yderligere bombninger, blev de to byer evakueret.
Flyverne vendte tilbage den 8. maj, hvor der blev smidt mange bomber. Det medførte omfattende ødelæggelser og brande i begge byer.
I dagene der fulgte blev bornholmerne meget bitre på det øvrige Danmark, idet de følte sig forladte.

Der blev intet nævnt i radioen – vi hørte kun om festlighederne i København - og det varede mange dage, inden emnet blev taget op.

Den 8. maj kom de første russiske hurtigbåde til Rønne, og derefter fulgte store sovjetiske styrker – så mange, at vi blev bange for konsekvenserne på øen.

Til gengæld fik russerne meget hurtigt de ca. 25.000 soldater og flygtninge, der var på øen, væk.

Russerne selv forlod først Bornholm den 5. april 1946, efter at de første danske soldater var kommet til øen.

Endelig var Bornholm frit!