Bornholms Tidende bragte den 18. oktober 2008 følgende tilbageblik:
Mandag den 19. Oktober 1908 - Rønne-Allinge Jernbanen kommer ikke i første omgang
I Maj Maaned indsendtes Andragende fra Repræsentanter for Amtsraadet Rønne Havn, Allinge, Nyker, Klemensker, Rø og Olsker Kommuner om Meddelelse af Eneretsbevilling paa drift af den projekterede Jærnbane fra Rønne til Allinge.
Efter at Ministeriet for offentlige Arbejder har foranlediget Baneprojektet undersøgt, har Ministeriet nu meddelt, at der ikke vides noget imod Projektet at erindre, men da der allerede er meddelt Tilsagn om Eneretsbevilling for tvende af de i Jærnbaneloven ommældte Baner paa Øerne, vil Eneretsbevilling paa Rønne-Allionge Banen ikke kunne forventes meddelt tidligere end den 1 ste April 1909.
Hvordan gik det så?
Ja, vi ved jo alle, at banen blev bygget.
Men under hvilke vilkår lykkedes det at før projektet ud i livet?
I 1905 begyndte man at tale om en bane fra Rønne til Nordbornholm.
Ingeniør og driftsbestyrer J. Fagerlund udarbejdede planen over, hvor banen skulle gå.
Han mente ikke godstrafikken ville blive stor, men var overbevist om, at turisterne ville benytte den meget.
Udførelsen blev dyrere end Fagerlund havde regnet med, idet strækningen fra Klemensker til Rø måtte omlægges og føres gennem Kleven.
Dette gav større stigninger, hvilket igen betød, at der måtte anskaffes kraftigere og dyrere maskiner.
 Allinge Station:
Bygningen blev allerede overtaget af CF-sektionen i 1953 da Allinge-banen blev nedlagt.
Det er en meget stor bygning, der i de første 19 år havde en stationsforstander til at bestyre stationen.
Herudover var der en portør og til tider en elev, der måtte gøre tjeneste både i Allinge og Sandvig.
I 20 érne forsvandt elevstillingen og kort tid senere forsvandt portøren.
Ud-/ og afvikling:
1. sep. 1932 forsvandt også stationsforstanderen og der blev ansat en ekspeditrice, der fik 50 kr. om måneden i løn.
Stationen lå, uforståeligt nok, lidt uden for byen, men der var livlig aktivitet alligevel.
Her blev leveret svin til Bornholms Svineslagteri og gods til landmændene.
Gods- og vareekspedition:
Udgående gods kom fra Teglværket og de store købmandsgårde, mejeriet, møllen og mange andre virksomheder, herunder apoteket, der forsynede hele den nordlige del af øen med medicinalvarer. En anden væsentlig del af godset kom med damperen og blev sendt videre med banen.
 Tilslutninger:
Der var spor til havnen i Allinge, men det udgik ikke fra stationen, men gik omtrent fra Sandvig station til havnen. Strækningen var godt 1 km og ....
Skiftesporet lå lige ovenfor Hotel Sandvig, hvorfra det førte ned gennem haver og mindre ejendommes jorder til det passerede Strandvejen lige vest for Allinges gamle militære magasinbygning, der i mange år blev brugt som gymnastiksal for Allinge Borgerskole.
Herfra nord om dampskibsekspeditionen og helt ud til havnens yderste kaj. Allinge-banens max. stigninger var på 13,4 promille,
men havnesporet var på 27 promille; den stærkeste stigning på Bornholm, overhovedet.
Fra havnesporet førte et sidespor til Allinge Gasværk. Begge spor blev anlagt sammen med hovedbanen.
 Ned ad bakke:
Umiddelbart efter krigen, var der stadig meget at køre med, men da der igen kom benzin, gummi og nye biler til landet, faldt godsmængden og passagertallet.
I 1952 nedlagdes Gudhjem-banen, året efter Allinge-banen og Nexø-banen stoppede 28. september 1968.
Afslutningen:
Allerede i 1949 begyndte man at skille sig af med 30 godsvogne. I 1953 forsvandt yderligere 80 og i 1955 igen nogle stykker.
Da man lukkede i 1968 blev det resterende materiel kørt ud mod Rønne N, overhældt med benzin og brændt af!!
Derfor er der næsten intet DBJ materiel tilbage.
|
